Hvor skal pengene komme fra?

Clausevitz gjorde det klart, at "det bedste forsvar er et godt angreb." Det gør sig absolut også gældende i politik. Seneste eksempel er den netop overståede debat mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans største udfordrer til posten, Helle Thorning-Schmidt.

Spørgsmålet lød: "Hvordan vil du finansiere flere lærere i skolerne?" Svaret... Måske ikke lige det mest åbenlyse fra en rød regering: "Det skal bankerne være med til at betale." Fint. Præcist. Ikke noget diller-daller der. Bankerne må til foret, og så kan de kommende generationer nøjes med at være 24 mennesker i klasserne og to lærere til hver klasse.

Det lyder bare underligt i mine ører. Hvorfor i alverden skal bankerne betale for undervisning? Jeg troede den røde blok var imod privatisering? Skal det være sponsorater? "Hvis du har 100 kr. og skal bruge 200 kr. hvor meget skal du så låne i NORDEA?" og "Hvem skabte jorden? DANSKE BANK!"

Der var ingen opfølgning på svaret. Der var sikkert masser der tænkte: WHAT THE FUCK? Men ingen spurgte. Måske naturligt, når man ellers tager i betragtning at Helle Thorning-Schmidt hastigt bevægede sig videre til en lang tirade om, hvordan danske skoler smuldrer mellem hænderne på den inkompetente regering og deres bangebuks af en leder, Lars Løkke Rasmussen.

TV2 fik bolden tilbage, og lod Lars Løkke Rasmussen svare på, hvad der skal til for at få danske skoler tilbage i kampen. Desværre ingen opfølgning på, lige præcis HVORDAN de danske banker skal være med til at betale for skoler.

Det må forblive uvist indtil Helle Thorning-Schmidt får muligheden for at bede bankerne om at betale for skidtet.

Alligevel er det underholdende at se, hvordan valgkampen er endt med at oppositionen kører angreb og regering forsvar. Der er bred konsensus om, at fordi regeringen har siddet i ti år, så er det deres skyld at finanskrisen strammer, børn bliver hurtigere dumme og kriminelle, at statskassen er tom og at vandhanen drypper.

Nuvel. Regeringen skal stilles til ansvar for deres branderter, og det ER fandeme for dårligt, når de sover på vagten og tingene ikke bliver gennemført. Det er vi enige i, Helle. Jeg er til gengæld ikke enig i, at ti år på magten er en blankocheck til at anklage for mord, uden at have et alibi selv.

Vi er tilbage til diskussionen om, hvordan man som politiker skal undgå at svare på, hvad der bliver spurgt om. Første lektion: "Ved du hvad klokken er?" Den dygtige politiker svarer: "Ja."

Vi er da for pokker bedre værd? Bør vi ikke få at vide præcist hvor pengene kommer fra? Uanset om det er den siddende regering, oppositionen eller et tvært yderparti, der bare vil til orde.

"SHOW ME THE MONEY!" skal være det nye standardspørgsmål for danske journalister.

DF vil have skarpere grænsekontrol? SHOW ME THE MONEY!

SF vil have praktikpladser til alle unge? SHOW ME THE MONEY!

Enhedslisten vil have et kommunistisk samfund, hvor pengene fordeles ligelidt på hele befolkningen? SHOW ME THE.... Ahvabehager?

Hvor skal pengene komme fra?

Clausevitz gjorde det klart, at "det bedste forsvar er et godt angreb." Det gør sig absolut også gældende i politik. Seneste eksempel er den netop overståede debat mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans største udfordrer til posten, Helle Thorning-Schmidt.

Spørgsmålet lød: "Hvordan vil du finansiere flere lærere i skolerne?" Svaret... Måske ikke lige det mest åbenlyse fra en rød regering: "Det skal bankerne være med til at betale." Fint. Præcist. Ikke noget diller-daller der. Bankerne må til foret, og så kan de kommende generationer nøjes med at være 24 mennesker i klasserne og to lærere til hver klasse.

Det lyder bare underligt i mine ører. Hvorfor i alverden skal bankerne betale for undervisning? Jeg troede den røde blok var imod privatisering? Skal det være sponsorater? "Hvis du har 100 kr. og skal bruge 200 kr. hvor meget skal du så låne i NORDEA?" og "Hvem skabte jorden? DANSKE BANK!"

Der var ingen opfølgning på svaret. Der var sikkert masser der tænkte: WHAT THE FUCK? Men ingen spurgte. Måske naturligt, når man ellers tager i betragtning at Helle Thorning-Schmidt hastigt bevægede sig videre til en lang tirade om, hvordan danske skoler smuldrer mellem hænderne på den inkompetente regering og deres bangebuks af en leder, Lars Løkke Rasmussen.

TV2 fik bolden tilbage, og lod Lars Løkke Rasmussen svare på, hvad der skal til for at få danske skoler tilbage i kampen. Desværre ingen opfølgning på, lige præcis HVORDAN de danske banker skal være med til at betale for skoler.

Det må forblive uvist indtil Helle Thorning-Schmidt får muligheden for at bede bankerne om at betale for skidtet.

Alligevel er det underholdende at se, hvordan valgkampen er endt med at oppositionen kører angreb og regering forsvar. Der er bred konsensus om, at fordi regeringen har siddet i ti år, så er det deres skyld at finanskrisen strammer, børn bliver hurtigere dumme og kriminelle, at statskassen er tom og at vandhanen drypper.

Nuvel. Regeringen skal stilles til ansvar for deres branderter, og det ER fandeme for dårligt, når de sover på vagten og tingene ikke bliver gennemført. Det er vi enige i, Helle. Jeg er til gengæld ikke enig i, at ti år på magten er en blankocheck til at anklage for mord, uden at have et alibi selv.

Vi er tilbage til diskussionen om, hvordan man som politiker skal undgå at svare på, hvad der bliver spurgt om. Første lektion: "Ved du hvad klokken er?" Den dygtige politiker svarer: "Ja."

Vi er da for pokker bedre værd? Bør vi ikke få at vide præcist hvor pengene kommer fra? Uanset om det er den siddende regering, oppositionen eller et tvært yderparti, der bare vil til orde.

"SHOW ME THE MONEY!" skal være det nye standardspørgsmål for danske journalister.

DF vil have skarpere grænsekontrol? SHOW ME THE MONEY!

SF vil have praktikpladser til alle unge? SHOW ME THE MONEY!

Enhedslisten vil have et kommunistisk samfund, hvor pengene fordeles ligelidt på hele befolkningen? SHOW ME THE.... Ahvabehager?

Billige tricks eller god nyhedsdækning?

Vi bevæger os hastigt mod valgkampens sidste uge. Resultatet er stadig en snæver føring til oppositionen, og valgkampen har været bemærkelsesværdig ubemærkelsesværdig. Der har ikke været nogle store fadæser. Der har ikke været nogle direkte PR-branderter. Politikerne på begge sider har været i stand til at holde mundlortet i skak, og når vi skal sætte krydset kan det meget vel ende på en mavefornemmelse og gamle vaner. Hvordan skal vi kunne andet, når ingen tør sige noget?

Det var en broget skare, der dukkede op til sundhedsdebatten på DR her til aften, hvor S og SFs nye sundhedsplan blev diskuteret og partierne kunne roligt og mageligt forklare deres standpunkter og forsøge at overbevise vælgerne om, hvor krydset skulle sættes. Valgdebatter er ikke nødvendigvis de mest ophidsende måder at dække valget, men det behøver heller ikke nødvendigvis være "godt TV."

Dagens store skuffelse på sensationsfronten står et utroligt selvtilfreds TV2 for, da de viste klippet af en dame, der ivrigt stikker et barn i favnen på Lars Løkke Rasmussen og indigneret spørger:

"Prøv lige at tage hende her. Prøv lige at kigge på hende. Hvad vil du gøre for, at hun kan være mere sammen med sin far, hvis du bliver genvalgt."

Wauw. Skide godt TV. Se Lars Løkke tøve. Se ham orme sig vej ud af den uredelighed HAN SELV og alle hans kumpaner har skaffet dem på halsen. Hænder gnides og modstanderne kan selvretfærdigt nikke og blive enige om, at han er inkompetent.

Det stakkels barn er blevet givet i hænderne på manden, og han er blevet stillet et meget åbent spørgsmål.

Umiddelbart ville min første reaktion være: "Jamen, jeg ville nok lade være med at tage det med til et valgcirkus, og så lade det blive hjemme ved ham?"

Der er ingen informationer i spørgsmålet, selvom barnets hudfarve måske kan give et hint. Og i visse tilfælde er der ikke brug for at lede længe. Det er selvfølgelig noget så simpelt som pointsystemet i immigrationsdebatten.

Lars Løkke Rasmussens første reaktion var da også at spørge: "Jeg ved jo ikke, hvem hendes far er..." Moderen til barnet, der nu endelig er blevet vendt den rigtige vej, og sidder på Statsministerens arm, hvilket nogle ville synes var noget af en oplevelse. Det er der ikke den store chance for her, da moderen med samme hadske stemmeføring forklarer at faderen er fra Ghana og ikke kan komme ind i landet da han ikke scorer nok point.

Familietragedien fortsætter, da diskussionen går ud på, hvor smukt og dejligt et barn, der er tale om, og hvordan hun skal nøjes med at være sammen med hendes far tre-seks måneder om året.

Statsministeren får hurtigt omgrupperet og begynder roligt at forklare, hvorfor pointsystemet er indført. Lempelse... blah blah, og det hele ender med, at han får kvindens telefonnummer, så der er mulighed for at diskutere sagen uden journalisternes indblanden.

Sagen er for så vidt uinteressant. Der findes tusinder af børn, der er endt i en sur situation fordi den ene eller den anden forælder ikke er i satnad til at opfylde pointsystemet. Det er røv for ethvert barn. Selvfølgelig. Det er også røv for børn, der sidder hjemme uden forældre, fordi de skal arbejde for at betale huslån osv. Det er røv for børn, der ikke ser deres forældre fordi de er i fængsel. Uanset hvordan og hvorledes er det røv.

Men sagen er som sagt ikke interesant. Det er mediets måde at tackle sagen på. Vi holder kameraet op mens politikeren bliver luret i baghold. Uanset om det er Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen eller nogen af de andre politikere, så er gimmick'en lige så brugbart som når sportsjournalisten stiller fodboldspilleren det fantastiske spørgsmål efter kampen: "2-0?"

"Øh...bøh... Ja?"

Det er ikke "godt TV". Det er ikke engang sjovt TV. Det er med til at fylde minutter. TV2 slutter artiklen, om TV-indslaget med ordene: "Hvorvidt kvindens henvendelse til Lars Løkke Rasmussen var planlagt fra anden hånd vides endnu ikke."

Dårligt TV, og dårligt udført negativ valgkamp.

De tavse skal arve magten...

2. uge af Valgkampen er skudt i gang. Der er fuld knald på den røde blok. Helle udtaler sig, Villy og Vestager klør på, og hvis man kniber øjnene sammen, så kan det næsten ligne, at vi har en stærk fælles venstrefløj, der blæser derudaf med velfærd og sociale reformer i løfteposen.

Selv fagforeningerne har nu valgt at gå ind i valgkampen. "Hvis Løkke, Pia og Co. vinder valget, så kommer der markante forringelser af efterlønnen." Stærkt og solidt budskab. Fagforeningerne kan tillade sig at starte ud negativt, uden at det reflekterer skidt på partierne. De har trods alt direkte interesser i mennesker jo...

På den anden side sidder "Løkke, Pia og Co." og anstrenger sig tilsyneladende for at være helt tavse. Hvor bliver valgkampen af? De sidste polls viser, at regeringen er bagude. Ikke kun de sidste, faktisk viser alle polls, at regeringen er bagude i kampen om magten.

Hvor bliver de af?

Det ser ud til, at vi ved månedens udgang kan erklære recessionen for ovre, renten bliver sænket yderligere i forsøget på at få boligmarkedet skudt i gang og der er mange andre gode ting, hvis man tager de blå briller på. Alligevel så er det eneste vi har set eller hørt fra Blå Blok en vag omgang bla-bla-bla fra Løkke i debatten den aften valget blev udskrevet og to dage før, hvor Claus Hjort Frederiksen svedende introducerede danskerne for det nye finanslovsforslag, der skal skabe en gæld på 85 mia. kroner.

Hvor dælen bliver de af? Måske håber de at oppositionen vinder, og vi får en ny regering?

Der er dog et par damer, der formår at finde vej til spalterne. Pia. Kjærsgaard og Christmas-Møller. De fylder spalterne, selvom det måske ikke ligefrem er på den positive måde.

Pia Kjærsgaard er ikke bleg for en god gimmick. Først var det valgflæsk, og nu Pia-Bingo, hvor du kan vinde en halv gris! Og Pia Christmas-Møller har gang i sit helt eget svineri.

Alt er godt i dansk politik, ser det ud til. Men så kommer der polls igen.

Epinion viser nemlig at de røde har tabt tre mandater over de sidste to dage.

Så hvad nu?

Skal politikerne bare holde deres kæft? Gør de mere skade end gavn, når de åbner munden?

Vogt jer for vagthunden!

Pressen i dag kan sammenlignes med et ganske almindeligt liv. I hvert fald, når det handler om politisk overbevisning. Da pressen blev født i 1634 med den første avis, var den ny og skulle lige lære, hvordan man begik sig en verden. Det var helt i orden.

For hurtigt blev der flere, og aviserne fik sat sig solidt på den fjerde statsmagt. Her gik den sine barnesko og kom op i teenage-alderen, hvor idealisme og politiske overbevisninger gik hånd i hånd. Aviserne placerede sig på hele spektret at politiske ståsteder og sammen herskede de årevis. Det var også helt i orden.

I dag har aviserne fået børn. Netaviser og fonde og investeringer og andre initiativer. Nogle aviserne er flyttet sammen og nogen har giftet sig med andre virksomheder. Nu skal de voksne aviser til at tjene penge. Der skal brød på bordet, spalterne skal fyldes, og det bliver på bekostning af de politiske idealer, der har været guidelines for nyhedsfladen længe. Det var knap så i orden, men sådan er verden. Der skal penge til, ellers duer skidtet ikke.

Det næste naturlige skridt er så at blive gammel. Det er slut med at arbejde for at leve. Man har akkumuleret nogle penge, eller lever af pension, og man er hurtig til at øse ud af den uendelige visdom man sidder på. De hedengangne politiske ståsteder og idealer om at skabe en bedre verder en skiftet ud med et egotrip i stemmeboksen: Hvordan kan vi få mest at skrive om?

Lige som gamle mennesker er aviserne i dag heller ikke blege for at vise os, hvad der er galt, og hvorfor de har ret. Hvorfor du bør stemme som du bør, og hvorfor du tager fejl, hvis du ikke følger trop.

Fair skal være fair, og mange aviser prøver stadig på at få dagen til at gå uden at mangle ord i spalterne. Men tabloid-pressen herhjemme har godt nok vist at den i hvert fald har meninger og er da også klar til at fylde spalterne.

Poul Madsen meldte det ganske klart ud for Ekstra Bladet, da han skrev denne leder. For et medie, der "konsekvent er i opposition", er der ikke noget odiøst i dette.


Netop Ekstra Bladet har længe meldt sig på den lille mands side. Så egentlig er der ikke sket noget politisk skifte for bladet, men når man klikker sig ned over deres hjemmeside på en tilfældig dag, mødes man af rubrikker som:

"Lene E er træt af bangebuksen Villy"
"Johanne vil ha' små fyre: Må jeg bede om Lille Lars, tak"
"De sløjeste politiker-stunts: Så desperate er de efter DIN stemme"
samt en god ligevægtet historie om at Helle er for fin til Bussen, mens Lars Løkke tager et dyrt fly til et topmøde på statens regning.

Der er ikke noget politisk afsæt i deres historier. Hvis det er bare tilnærmelsesvist nyhedsværdigt, så ryger det ud. Hvis det kan skrives med en sjov, fræk eller fornærmende vinkel, så er det godt nok. Beundringsværdigt, men hvor er det politiske budskab? Og hvad sker der lige, når man tænker på, at EBs kernelæsere stemmer Dansk Folkeparti?

I modsætning til Ekstra Bladets noget sparsomme valg-deltagelse i dag, bugner BTs webavis simpelthen af nyheder om valget. Ved første øjekast. Nærlæser man BTs artikler, finder man rubrikker som:

"Fikst eller Fælt: Se de værste valgplakater."
"Gab ... Derfor er valgkampen så kedelig!"
Og min absolutte favorit: "Her er Sidney Lee minister. Se den sjove valg-gimmick"

Altså.. jeg håber da, at det er en gimmick.

Til gengæld har ingen af aviserne problemer med at kloge sig om hvem, hvad og hvor, mens vi klikker os blå i hovedet i deres online-polls, og blankt overser, at begge aviser ivrigt reklamerer for SF i deres hovedbanner online.

Var jer for afsenderen, der er ugler i mosen.

Så er der valg!

Der er valg den 15. september.

Tre ugers stressvalg.

Så er det jo bare et spørgsmål om, hvem der er bedst til valgdansen?

Hvad siger du?

Valget der udeblev

Dagen er kommet og gået, og der er stadig ikke udskrevet valg. Pålidelige kilder eller ej, så er der altså rigeligt med tid at løbe på, men dagen har udviklet sig.

Amerikanerne kickstartede dagens nyhedscyklus med et jordskælv uden de store følger. Ingen tilskadekomne og udover at Pentagon blev evakueret forløb det stort set uden nyhedsværdi.

Libyske oprørere stjal billedet da de langt om længe fik indtage Gaddaffis hovedkvarter. Manden selv er ingen steder at finde. Så hvis du ser ham på gaden, er de libyske rebeller parat til at betale gode penge. Hvis du er i tvivl om, hvordan han ser ud, så ligner han Carlos Santana en del.

Klokken 11.00 stillede Claus Hjort Frederiksen op i pressekonference i forbindelse med den nye finanslov. Flabet at han svedte så meget, når vi tydeligvis ikke har råd til at få hans jakkesæt renset lige foreløbig.

Klokken 14.22 i eftermiddags kom trumfen så. Prinsesse Marie er gravid. Flere børn på overførselsindkomst. Ikke lige hvad regeringen har argumenteret for i finanslovsforslaget. Til gengæld er samtlige danske ugeblade og tabloidpressen gået i selvsving, og hvis dækningen af kongehusets familieforøgelse bliver en indikator for, hvordan pressen dækker vigtige begivenheder i Danmark er der håb forude.

Der er sikkert mange årsager til, at der ikke blev udskrevet valg i dag, men med så mange større nyheder har det været svært at kontrollere historien og få budskaberne ud med pressen.

Hvorfor er det så vigtigt at kunne kontrollere historien, når der bliver udskrevet valg?

Den siddende regering har én fordel for den første dags pressedækning. De kan køre hele pressemaskineriet i stilling og i timerne efter Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valget er de foran oppositionen. Det kan være med til at styre hele valgkampen i den retning som regeringen ønsker.

Lige fra forberedte pressemeddelelser til mediernes interviews kan de planlægge i god tid. Godt spin-arbejde vil tjekke oppositionens nøglepersoners kalendere fremad. Hvis man nu kunne ramme en dag, hvor både Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager er ude af landet, vil sendefladen være fyldt af Team Lars' partiledere, der kan virke selvsikre og forberedte, mens vi må tage med takke med en skrattende telefonsamtale fra oppositionens side.

Team Helle vil halse bagefter hele dagen, og det lille forspring kan have en større effekt end man regner med.

Det er nok ønsketænkning fra Team Lars' side, at ende i et scenarie som det jeg har sat op her, men de er parat til at tage hvad de kan få fingrene i.

Selvfølgelig har Team Helles pressefolk også gjort deres arbejde. Der ligger med garanti nøje planlagte planer for, hvad der skal ske, når valget bliver udskrevet. Hvem der skal hvad, hvor og hvordan.

Men der er langt fra Fiskerhavnen i Hirtshals til trapperne på Borgen i disse dage med web-nyheder og TO danske nyhedskanaler. Og de første vise ord på video bliver vist igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen.....

Finansloven er en sur sur SUR måde at starte en valgkamp på. Der er ingen der kan klandre nogen for at vælge at lægge den bag sig inden man skyder folketingsvalget i gang.

"Vi har brugt alle pengene, og vi skal til at bruge endnu flere de næste år. STEM PÅ OS!"

Ja, for satan. Hvor er stemmesedlen?

Argumenterne fra regeringen kan være nok så rigtige og nok så ansvarsbefriende, men der er ingen vej uden om, at dem der vinder valget ender med at skulle sidde med aben. Danskerne er nemlig flintrende ligeglade med, at vi her i landet er ramt mindre hårdt end så mange andre, da det er en GLOBAL krise. Vi er også rasende ligeglade med, at én af grundene til at krisen overhovedet trykker på pungen er, at Nyrup-regeringen fik indført en masse lånemetoder, der i dag skal betales for. Endelig er vi også ligeglade med, hvordan regeringen har tænkt sig at løse krisen, bare det bliver gjort NU. Og uden skattestigninger og nedskæringer.

Vi vil have valgflæsk, og vi vil have det nu.

Men der er ikke råd til valgflæsk. Der er faktisk ikke en gang råd til almindelig flæsk. Der skal hentes 16.000 kr. per dansker til at dække underskuddet.

I sådan en situation er der ikke plads til at huske, hvem der er skyld i miseren. Regeringen sidder i det til halsen, og her er oppositionens store fordel.

De kan snildt komme med deres helt eget forslag til finansloven, som de vil gennemføre den, hvis de bliver valgt ind. Så længe spindoktorerne husker, at hver eneste gang en Team Helle-spiller udtaler sig, skal ordene "krisen som er opstået under den borgerlige regering" dukke op. Så kan man bøje af på indholdet.

Hvor længe går der så, inden valget bliver udskrevet?

Det er umuligt at spå om. Medmindre Team Helle tager på fællescamping i den svenske ødemark på en speciel dato, så er der nu 81 dage til deadline for valget, og det skal udskrives senest tre uger forinden.

Senest 23. oktober.